I andre lande har man haft succes med at lade unge dømme unge. Dvs. at politiet gør deres efterforskning, hvorefter at de unge, som er sigtet får to muligheder:
- Tilstå foran en “Teen court” og forklar hvorfor, samt hvordan at forbrydelse skete mod at straffen ikke kommer til at indbefatte frihedsberøvelse, men alene skal sones i nærområdet.
- Nægte på trods af beviserne og tage chancen med sagsbehandlerne eller domstolssystemet, hvor at sanktionerne kan indbefatte institutionsophold.
Vælger den unge den første løsning, så vil denne få tildelt to unge, som skal hjælpe med at formulere et forsvar. Desuden skal den unge udfylde skemaer, så juryen ved hvornår den unge går i skole og hvilke fritidsbeskæftigelser den unge har.
Sagen føres som en normal retssag med en jurist og en sagsbehandler på sidelinien, som skal gribe ind, hvis sagen kører af sporet. Den unge skal møde med sine forældrer / værger og disse skal svare under vidneansvar. Der kan indkaldes vidner.
Et tribunal af 4 unger udspørger den unge og dennes værger og politirapporterne - alternativt en rapport fra en forretning, hvis et butikstyveri er behandlet uden politiets indblandning - gennemgås.
Når sagen er gennemgået, så trækker juryen sig tilbage sammen med juristen og sagsbehandleren og de beslutter sig for en sanktion baseret på de lovovertrædelser, som ligger til grund for retssagen.
Sanktionen skal ligge vægt på benyttelse af ressourcer som den unge måtte have. Det kan være at den unge skal læse højt i børnehaver eller være medhjælp i en lektiecafe eller i en varmestue.
Grundlæggende består sanktionen dog af 3 dele:
- Undskyldning til skadeslidte. Ofre har krav på en forklaring. Er skadeslidte samfundet (hærværk), så må der skrives en afhandling til publikation i annonym form i et ugeblad.
- Egentlig afsoning. Det kan være som led i et formaliseret dagsprogram, eller samfundstjeneste fastlagt efter hvilke evner den unge måtte have.
- Jurytjeneste, når straffen er sonet. Mennesker begår fejl og enhver fejl har konsekvenser. Men når konsekvensen er sonet, så er den unge rehabiliteret og jurytjenesten symboliserer at den unge er en ligeværdig samfundsborger igen.
Hvorfor skal vi have “Teen courts”?
Fordi at vi har brug for at formidle at handlinger har konsekvenser og hvilket bedre forum er der at fortælle dette i end i en domstol. Ikke kun den unge på anklagebænken lærer dette. Alle deltagere i salen får noget lærdom.
Mange unge frygter jævnaldrenes dom meget mere end forældrene.
Således skrives der på en hjemmeside for en af domstolene:
Every person that I have defended I have to know personally, and every time the emotions I see them go through in a single trial amazes me.
Their fear of being judged by their peers, they’re dealing with what they have done, nervousness, repentance, and acceptance. I have seen people cry on the stand, I have seen them boldly face their consequences, and I have seen them learn…Having their own peers judge them makes the verdict more real; “this is what your own friends think” says far more to today’s teens than ” this is what the adults think.”