URBANblog

Anti-vold tiltag nr. 3: Dagsprogrammer

Det er normalt at man opererer med døgnanbringelse eller bøder, når en ung person sættes foran en dommer.

Døgnanbringelsen foregår sammen med andre unge i samme situation, hvilket så skaber de samme forudsætninger for udveksling af negative erfaringer som det er tilfældet i fængsler.

Det er derfor at den store amerikanske efterskolekæde for vanskelige børn, WWASP har taleforbud, når nye elever indtil at de er tilstrækkelig hjernevasket til at man vil høre på dem, men sådanne tilstande ønsker vi ikke i Danmark, da der ikke kommer godt ud af at ødelægge mennesker i længden.

Istedet har man mange steder opdaget at man ved hurtig behandling i domstolssystemet - eventuel foran en ungdomsdomstol - kan spare enorme summer ved at låne fra sygehusvæsenet, hvor at man dagsbehandler, når sagerne ikke er så alvorlige.

En døgnanbringelse koster fra 30.000 - 225.000 pr. måned pr. person. Det er en alvorlig sum, som får mange kommuner til at overveje en anbringelse to gange. Men endnu mere alvorligt er at stat og kommune ofte er i konflikt, når de ikke kan finde ud af at dele regningen for en ungdomssanktion eller unge, som har været vagtsfængslet efter dom skal videre (Kilde: Socialpædagogen)

Et dagsprogram skal ikke være en ferie. Det er et alternativ til indespærring. De dagsprogrammer, man arbejder med, er koncenteret omkring de unges skolegang, men der påtvungne aktiviteter før og efter skoletid. En dag, som lyder på aktiviteter fra kl. 05-17 vil gøre de unge så trætte at der ikke bliver overskud til at fare rundt om aftenen (og de unge har iøvrigt udgangsforbud.) Mange steder er lørdag formiddag også planlagt med aktiviteter.

De typiske komponenter er:

  • Fælles morgenmad (Mange familier er ikke istand til at yde dette for deres børn)
  • Skole
  • Motion
  • Coaching og/eller terapi
  • Samfundstjeneste

De unge fastholdes i deres sociale netværk, men mærker en konsekvens af deres handlinger. Hvad vigtigere er: De andre unge bemærker at deres kammerat kæmper med det hårde dagsprogram og lærer derfor at de skal tænke sig om, så de ikke havner i samme situation.

Her er et link til en side med mere info om dagsprogrammer.

Leave a Reply