Her i 2008 står mange forældre overfor valget om at sende deres barn på efterskole. Det er blevet almindeligt for mange at gøre det, som kun for ganske få år siden var forbeholdt for forældre til utilpassede børn.
Måske for almindeligt. Forstanderen på Nyborg Efterskole har udtalt at man ser mange familier, som ikke har overvejet den fulde konsekvens af et sådan ophold.
Der er tale om mere end blot at barnet sover et andet sted. Det er et valg som kræver forberedelse. Temmelig mange unge lever i dag et liv, hvor at de er vant til at foretage kvalificerede valg uden særlig mange forpligtelser. Vi har underskrevet EU konvention om børnearbejde og der er generelt færre arbejdspladser for børn om eftermiddagen end for blot 20 år siden.
Det vil sige at unge som kommer hjem fra skole har en masse muligheder. De kan tage mad i køleskabet, trække sig tilbage på deres værelse hvis de har brug for fordybelse, har som regel ingen deciderede pligter, kan se en DVD, har ofte intet fritidsjob og kan stort set planlægge deres aften efter eget valg, så de kan bruge den halve nat på en stil eller anden projektopgave, hvis de brænder for det. Det liv med frie valg må de være parate til at opgive, hvis de tager på skole. At fravælge frihed kan være svært og for nogle umuligt.
Forvisning var historisk i øvrigt en af de første straffeforanstaltninger udover dødsstraf. Fængsling som straf i sig selv og ikke kun opbevaring indtil eksekvering af den egentlige straf kom til langt senere. At blive udelukket fra fællesskabet – den nære familie og den sociale omgangskreds – kan for nogle næsten være en for stor mundfuld. Vi læser efterhånden tit om unge, som er løbet hjemmefra i løbet af et weekendbesøg, fordi at de ikke vil tilbage på efterskolen. Her er for alvor tale om forældre som ikke har lyttet til deres barn. Heldigvis er der fornuftige forældre, som vælger at træde til i denne svære stund. Center-validering har en side om håndtering af hjemve, som bør læses.
Imidlertid er hjemrejse i utide dog en belastning – ikke kun for den enkelte, som har måtte lide med svære kvaler og dystre tanker om at være en fiasko, men også for de øvrige elever. Derfor vil det optimale være at undlade at kaste sig ud i dette ofte hovedløse engagement. Desuden har vi med reformen af 10. klasse og de nye 10. klasse centre faktisk etableret miljøer, som kan give de unge alle de udfordringer som de har brug for. Nogle steder søges bestemte 10. klasses centre sågar af unge udenfor kommunegrænsen.
Hvad kan man gøre som forælder for at forhindre et nederlag?
Før opholdet:
En hjemmeside, som registrerer private fængsler markedsført som kostskoler giver en række gode råd:
For det første vil det være en god ide at læse skolens værdigrundlag og regler. Nogle skoler går over gevind med hensyn til rygeregler. Sørg for at få registeret barnet som ryger, selvom det ikke er det. Nogle skoler ønsker kun at lade de elever, som er rygere i forvejen få lov til at nyde tobak. Hvis barnet vælger denne vane, så er der ingen grund til at dette skal sætte fremtiden over styr.
Definer et formål med opholdet. Er det fordi at du som forælder vil udstille din manglende evne til at skabe et helt menneske selv og vil placere dit barn i fængselslignende miljø, så vælg endelig en skole, som gør brug af narkotest, begrænser kommunikationen mellem familie og barnet med forbud mod mobil og opkoblet computer, ikke tillader bisidder eller at familien sørger for juridisk bistand ved konflikter. Det sidste som må være ekstra frustrerende for forældrene, som nok kan få at vide at en afhøring finder sted, men som ikke må få noget information før at børnene er blevet ”dømt”.
På en skole er lærergruppen både anklager og dommer. Der er intet ankesystem, som kan sikre eleverne appelmuligheder og en fornuftig sagsbehandling, som man kender det fra retssystemet. At skoleledelserne så nogen gange vælger at tage elever tilbage alene på grund af økonomi er en anden sag. Det viser netop at ingen regler er konsekvente, hvis der kommer økonomi på. Det ville være på sin plads at sikre en sådan ankemulighed, men det er ikke forældrenes opgave i første omgang. De skal blot være meget kræsen med at vælge skoler med ufravigelige regler, så de ikke får deres barn hjem midt i skoleåret, hvor at der kan være vanskeligheder med at starte i den lokale skole.
Hvis man har et barn, som har fået tilknytning til arbejdsmarkedet ved at have et fritidsjob eller har en sportsinteresse, hvilket begge har en positivt indvirkning på barnets karakter, så bør man overveje om opholdet ikke kan skade mere end det gavner ved at disse sunde aktiviteter enten beskæres eller helt bortfalder.
Check at indkvarteringsforholdene er i orden ved at besøge skolen. Jo færre på hver værelse, desto bedre. På trods af at der mange steder er et 2-cifret antal, som rejser, er der jo ingen garanti for et eneværelse. Antallet af badeværelser er heller ikke uvæsentlige medmindre at der ingen tidsfrister er på morgenrutinerne og det er næste utænkeligt. På trods af at Danmark er et lille land, som er der en stigende tendens til at en efterskole i nærområdet vælges, da hjemve ofte er værre jo længere væk fra den hjemmet at skolen ligger. Desuden er der det økonomiske. Forældrene må i værste fald påregne ca. 40 hjemrejser i weekenderne, hvis barnet ikke trives. Sekundært så blander nogle skoler sig kraftigt i privatsfæren ved at opstille regler for levevis under rejserne, så ved at hente dem personligt i bil, er eleverne teknisk set ”hjemme”, når de stiger ind i bilen.
Sørg for at der er muligheder for at kommunikere med barnet uden censur fra skolen. Accepter ikke en skole, hvor at mobil er forbudt uden for skoletiden – heller ikke de første par uger. De unge risikerer at blive udfordret på deres holdninger og hvem er bedre at vende disse etiske problemstillinger med end med de forældre som denne arv stammer fra.
Disse råd er vigtige, for det har store omkostninger, hvis man sender et barn af sted uden at det er klar. Vi taler om både økonomi og tabt tid i skolesystem, hvis barnet ikke kan komme ind i den lokale skole undervejs i skoleåret, hvis opholdet må afbrydes. Det vigtigste punkt er forhindre hjemve. 14 dage er den maksimale tid at hjemve kan accepteres for at undgå alvorligere problemer. Specielt mange piger er sendt hjem fordi at de tilhører de efterhånden mange unge mennesker, som skærer i sig selv for at få noget indestængt smerte ud. Det er hjemsendelsesgrund da skolerne naturligvis ikke er hverken psykiatriske afdelinger eller kender det enkelte barn grundig nok til at skelne imellem et egentligt selvmordsforsøg i forhold til en upraktisk måde at løse frustrationer på. Ophold, som bliver afbrudt af denne grund er mere udbredt end vi forældre ønsker at vide noget om.
Vær parat til at stille hjemrejse til rådighed, hvis der opstår et kulturchok. For nogle er livet på en efterskole ikke løsningen. For nogle kan det at blive udfordret ende i nederlag, hvis det sunde fundament, de har med hjemmefra bliver udsat for kritik. Her er fortrolige samtaler hjemmet og barnet imellem løsningen, men det er ikke en garanti for at hjemve ikke vil forekomme alligevel.
Hjemve må man ikke tage let på. Det kan være hele livet. Hvem husker ikke Kristina fra Vilhelm Mobergs Udvandrersaga, som smager på æbler dyrket på kerner fra hjemlandet, hvorefter at hun dør.
Så derfor ligger der et stort ansvar for de forældre som ikke har gjort op med en naiv tro på at græsset er grønnere på den anden side. Jeg misunder dem ikke denne opgave i en tid hvor at vi er udsat for massiv markedsføring og vore gamle danske værdier er voldsomt under pres. Det som der er i spil er vores børn – vores fremtid – dem, som skal formidle vores arv til deres børn.
Jeg vil afslutte med en personlig bøn til forældrene i denne svære situation: ”Tænk på dit barn og læs nu de kontrakter meget grundigt inden at der skrives under”.